torsdag den 10. marts 2011

Munken Bartolomé de las Casas: “Mit arrogante syn på indianerne blev hurtigt radikalt ændret”

Af Julie Andersen ph.d- afhandling i Historie med speciale i indianerstammer.
Da i ankom til Jomfruøerne, hvilket syn havde du på de indfødte indianere?
Indianerne var ved ankomsten i mine øjne som vilde dyr, og derfor var jeg fortaler for at Indianerne hurtigst muligt skulle tæmmes og underlægges os for at udføre slavearbejde, så etablering af St. Croix hurtigst muligt kunne finde sted.
Så du var ved ankomsten til den nye verden, var du fortaler for slavearbejde og mishandling af lokalbefolkningen?


”Ja, det kan jeg ikke benægte, men mit arrogante fremmedbillede af indianerne blevet hurtigt radikalt ændret”
Hvad var hovedårsagen til du ændrede din mening, og hvordan var din nye opfattelse af indianerne?
”Det var et forfærdeligt syn at være vidne til at se hvordan indianerne blev mishandlet på barbariske måder under slavearbejdet, og på grund af det fysiske hårde arbejde, kunne det hurtigt konstateres at indianerne var fuldstændig uegnede til slavearbejde. Derfor skrev jeg følgende bønskrift til kong Karl i 1542:
Vi bør huske, at spaniernes umættelige grådighed og ambition, den største verden nogensinde har set, er årsagen til deres mange forbrydelser. Disse områder er så rige og lyksagelige, de indfødte folk så kny og tålmodige, så lette at undertvinge, at spanierne ikke værdsætter dem højere end dyr,”
 Ved yderligere observation af indianernes egen eksotiske kultur og levemåde, blev jeg meget fascineret og inspireret af dem.”
Hvad var jeres alternativ? Når I nu ikke ønskede at bruge indianerne som slavearbejdere og I manglede arbejdskraft til fortsat etablering af Vestindien?
”Vi besluttede af sejle sorte afrikanere dertil, og bruge dem til slavearbejde. Vi vurderede på det pågældende tidspunkt at de var langt bedre egnet til fysisk hårdt arbejde. 
Du ændrede endnu en gang mening. Hvad var årsagen?
“Jeg indså at misbruget af slaverne, ville ramme Spanien selv engang, så derfor foreslog jeg I stedet at omvende dem til at blive kristne”

Kilder:

onsdag den 9. marts 2011

Bombe under Trekantshandlen

Danmark 1792
Den betydningsfulde trekantshandel mellem Danmark, Guldkysten og De dansk-vestindiske øer er stærkt truet og lakker sandsynligvis mod enden, da der i går blev vedtaget en lov, der vil forbyde importen af slaver til øerne i det Caribiske øhav. Nu ligger vedtagelsen af denne lov som en tikkende bombe under handlen.
Af Emilie Nørgaard, Cand. mag i kolonisering med speciale i Trekantshandlen, Aarhus Universitet
D

er blev i går vedtaget at Danmark, som det første land, skal have en lov, der forbyder import af slaver til De dansk-vestindiske øer. Denne lov er dog først sat til at træde i kraft i 1802/03.
Siden 1672 har Danmark være aktiv indenfor koloniseringen af De vestindiske øer i det Caribiske øhav sammen med andre europæiske kolonimagter - heriblandt Frankrig, Holland, Spanien, Storbritannien og Portugal. På øen St. Thomas grundlages en dansk koloni, som midt i 1700-tallet udvides med yderligere to øer – St. Jan og St. Croix.  Øerne bliver brugt til plantagedrift med produktion af sukker, bomuld, rom og tobak, og til dyrkningen af disse plantager behøvedes arbejdskraft. Denne arbejdskraft bestod til at begynde med af danske straffefanger, som blev transporteret fra Danmark til De dansk-vestindiske øer omkring slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-tallet. I takt med plantagernes tiltagende areal blev behovet for arbejdskraft større, og herved begyndte danskerne at deltage i importen af slaver fra Afrika.
Slaver som handelsvare
På Guldkysten i Afrika havde Danmark i 1661 etableret Fort Christiansborg, som oprindeligt blev oprettet som handelsstation. Dette gjordes for at få del i handlen med guld og elfenben, og til gengæld solgte man f.eks. geværer, brændevin, tekstiler og knive. Senere blev også slaver en del af handlen på Guldkysten og i slutningen af 1600-tallet var efterspørgslen på slaverne kraftigt stigende. Danmark deltog også i denne handel, da slaver var en oplagt arbejdskraft til plantagerne på De dansk-vestindiske øer. Herved startede den danske deltagelse i den transatlantiske slavehandel, som foregik på en rute fra Guldkysten til De vestindiske øer.
Danskerne fragtede således produkter fra De dansk-vestindiske øer til København og fortsatte herfra til Guldkysten med danske eksportvarer, som hovedsageligt blev byttet for slaver. Slaverne blev sejlet til de danskejede øer som ny arbejdskraft til plantagerne - trekantshandlen var hermed etableret!


Trekantshandlen spidser til
Som følge af den nye lov, som forbyder importen af slaver til De vestindiske øer, ser denne lukrative trekantshandel nu ud til at se sin afslutning om godt 10 år. Dette kan have fatale følger for handelshusenes og Danmarks fremtidige handelssituation.




Kilder:
Politikens Etbinds Danmarks Historie, Benito Scocozza & Grethe Jensen, Gyldendal
Kulturmøder i Dansk Kolonihistorie, Marianne Rostgaard & Lotte Schou, Gyldendal
Danske Tropekolonier, Søren Flott & Thomas Laursen, Jyllands-Postens Forlag

tirsdag den 8. marts 2011

Hver mand fri?

Efter utallige års kæmpen for slaveriets ophør, pres fra en engelsk antislaveri delegation i 1843 samt nyheden om den franske Februarrevolution i 1848, har slaverne på St. Croix i dag endelig kæmpet sig frem til den længe ventede frihed!

Af Josephine Lykke, Cand. mag i slaveri med speciale i oprøret på St. Croix

”Vi vil have frihed!”                                       
En samling på 8.000 slaver under ledelse af en veluddannet farvet håndværker, Moses Gottlieb alias ”General Buddhoe” eller ”Buddo”, marcherede i dag ind i byen Frederiksted på den vestlige ende af St. Croix. Budskabet var klart – de ville være frie!
Det begyndte allerede i 1773, hvor Guvernør Gardelins reglement skabte stor utilfredshed blandt slaverne på St. Jan. Én af de tre regler lød på ”En bortløben neger skal knibes tre gange med gloende jern og derefter hænges,” hvilket resulterede i et blodigt oprør – faktisk det største og blodigste i hele Caribiens historie.


Frihed til alle eller blot slavebørnene?
Præcis 20 år efter i år 1803 blev det danske forbud mod import af slaver til øerne en realitet, og dette har helt sikkert sat yderligere pres på den danske konge, som for et år siden prøvede at lette overgangen, ved at indføre den såkaldte lov om slavebørns frihed. Dette, plus nyheden om den franske Februarrevolution, resulterede i dagens optog i Frederiksted.

”I er frie mennesker fra nu af”
Sådan lød det, da generalguvernør Peter von Scholten i dag nåede frem til Frederiksted, hvor situationen var utrolig spændt. For slaverne var der kun ét enkelt mål, hvilket generalguvernøren hurtigt fik at mærke. Uden tilladelse fra Danmark erklærede han alle mennesker frie, og dette må siges at være et enestående øjeblik i kolonihistorien og et kæmpe skridt på vejen mod menneskelig frihed!

Kilder:
Heino Døygaard, Danmarks fjerne kolonier i syd og nord, Gyldendal 2002

mandag den 7. marts 2011

Stor falliterklæring – Danmark giver op!


De Dansk vestindiske Øer er nu solgt til USA efter Danmarks første folkeafstemning og går nu under navnet ’De amerikanske Jomfruøer’! Kan Danmark ikke længere være med i kapløbet om kolonierne? Hvad er reaktionen blandt de indfødte?

AF: Laura Lin Dueholm, cand. polit. Ph.d. afhandling om danske kolonier, Københavns Universitet.


Satire fra Klodshans. Danmarks afsked med St. Thomas, St. Croix og St. Jan, gengivet som små negerbørn, der går med den amerikanske præsident Wilson i hånden.


Endte som fallitbo
[1.4.1917] I går d. 31. marts 1917 klokken 16 blev dannebrog blev nedtaget for sidste gang på øerne, og Stars and Stripes hejst til tops.  25 millioner gulddollars var beløbet, og pengene gik fra den amerikanske udenrigsminister til den danske gesandt i Washington Constantin Brun. Beløbet er gået direkte i vores statskasse og vil overvejende blive brugt til at redde Landmandsbanken. Danmark er ikke længere i en god nok økonomisk situation til at få en bid af kagen, og derfor fandt et flertal et salg nødvendigt ved vores første folkeafstemning. Øerne har i langt tid bragt Danmark underskud og er endt som et fallitbo.

De indfødte sørger
Dette er trist for både os og ikke mindst de indfødte på øerne, der ikke blev spurgt på folkeafstemningen. En ældre amerikansk dame var til stede ved ceremonien, og hun fortæller, at de var nogle amerikanske turister, der var taget med skib til øerne for at fejre overdragelsen. De havde alle nogle små amerikanske flag med, som de ville vifte med, når Star og Stripes var gledet til tops: ”Men da det kom til Stykket, var der kun en enkelt af os der havde Mod til det. Vi så på de indfødte omkring os. My God! De stod alle sammen og græd og græd”.
Hvad der videre vil komme til ske med øerne og de indfødte efter overdragelsen til USA vides på nuværende tidspunkt ikke.

Kilder:

søndag den 6. marts 2011

Præsident Hoover udtaler: ”St. Croix er Amerikas fattiggård”

I et nyere interview med et amerikansk kongresmedlem hører man følgende udtalelser: ”vi burde betale Danmark for at slippe af med øerne”. Kongresmedlemmet kom med denne udtalelse kun 14 år efter, at USA købte De Vestindiske Øer af Danmark.  

Af imperialisme specialisterne Laura Lin Dueholm & Camilla Wilhardt Boesen (På vegne af ”The Caribbean Times redaktionen.”)

  Hvad USA troede ville blive en succes viste sig at være en fiasko, som bragte ulykke over den indfødte befolkning på De Vestindiske Øer. På trods af, at salgstilhængere ellers havde spået en håbefuld fremtid for øerne viste det sig i stedet at blive en katastrofe, hvor ulykkerne ramte på stribe.

Ulykkerne på øerne
Følgende er blot småting når man ser på, hvilke ulykker øerne blev ramt pga. USA's overtag. Der blev indført spiritusforbud, så der ikke kunne eksporteres så meget som en dråbe rom fra øerne, der kom ingen toldlettelser, sådan som man havde håbet på, sukkerproduktionen gik drastisk ned og i 1931 måtte den sidste sukkerfabrik lukke. Sidst men ikke mindst kom den amerikanske landbokrise, som blev døden for St. Croix.  

Død og elendighed
Børn dør stadig på stribe og elendighed og hungersnød præger øerne. Røde Kors har sågar måtte udlevere levnedsmiddelspakker, for at den elendige befolkning kan overleve. Dette har fået den amerikanske præsident Hoover til at udtale, at øerne var Amerikas fattiggård.

Stadig sult på De Vestindiske Øer



Kilde:

lørdag den 5. marts 2011

Danmark fornægter sin mørke fortid

Danmarks historie er blevet romantiseret, selvom Danmark som kolonimagt har haft ansvar for både tvangsforflyttelse og fysisk udnyttelse af mennesker.  


Af Camilla Wilhardt Boesen, Professor i kolonisering med speciale i Caribbean, Ålborg Universitet.
Danmark har en barsk historie, når det gælder Danmark som kolonimagt på de Vestindiske øer. Dengang var Danmark både ansvarlig for slaveri, udnyttelse og salg af mennesker. Selvom denne del er meget klar i Danmarks historie, er det ikke en særlig stor del af Danmarks bevidsthed.
  
Forestillingen om Danmark som kolonimagt og slavehandler er nemlig blevet romantiseret, så der ikke længere bliver lagt vægt på det faktum, at Danmark rent faktisk handlede uetisk og udnyttede og solgte mennesker.



Vestindien som koloni med Danmark som kolonimagt, hvilket bl.a. indebar slaver.


Historien vækker interesse
I de senere år har der været en stærkere interesse inden for både det historiske og det nationale. Denne interesse kommer af en større søgen efter identitet og nationalfølelse i vores globaliserede verden. Vi forsøger at skabe ”det danske” og vores egen nationalitet og fællesskabsfølelse ud fra vores historie som landet Danmark.

Selvom der søges og efterforskes i historien mangler adskillige tider og episoder, når man snakker om Danmark. Den historiske bevidsthed, når det drejer sig om Danmarks fortid som kolonimagt, er fuldstændig glemt og borte, og vi opfatter vores nation som stort set fejlfri, selvom vi langt fra er det. Der er altså sket en romantisering af vores nations mørke fortid. En fortid som bestemt ikke var perfekt, og som ikke havde set skyggen af nogen form for menneskerettigheder.

Vi ødelægger det for os selv!
Manglen på denne historiske bevidsthed viser tydeligt, at alvoren af Danmarks engagement på De Vestindiske Øer, ikke bliver forstået eller erkendt. Vores nationalfølelse og historie bliver fordrejet 180 grader, når det handler om at skabe identitet og denne historiske forglemmelse gør ikke Danmark til et bedre land. Tværtimod. 


Kilde:
http://www.historienu.dk/site/index.php?option=com_content&task=view&id=490&Itemid=31