Danmark 1792
Den betydningsfulde trekantshandel mellem Danmark, Guldkysten og De dansk-vestindiske øer er stærkt truet og lakker sandsynligvis mod enden, da der i går blev vedtaget en lov, der vil forbyde importen af slaver til øerne i det Caribiske øhav. Nu ligger vedtagelsen af denne lov som en tikkende bombe under handlen.
Af Emilie Nørgaard, Cand. mag i kolonisering med speciale i Trekantshandlen, Aarhus Universitet
D |
er blev i går vedtaget at Danmark, som det første land, skal have en lov, der forbyder import af slaver til De dansk-vestindiske øer. Denne lov er dog først sat til at træde i kraft i 1802/03.
Siden 1672 har Danmark være aktiv indenfor koloniseringen af De vestindiske øer i det Caribiske øhav sammen med andre europæiske kolonimagter - heriblandt Frankrig, Holland, Spanien, Storbritannien og Portugal. På øen St. Thomas grundlages en dansk koloni, som midt i 1700-tallet udvides med yderligere to øer – St. Jan og St. Croix. Øerne bliver brugt til plantagedrift med produktion af sukker, bomuld, rom og tobak, og til dyrkningen af disse plantager behøvedes arbejdskraft. Denne arbejdskraft bestod til at begynde med af danske straffefanger, som blev transporteret fra Danmark til De dansk-vestindiske øer omkring slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-tallet. I takt med plantagernes tiltagende areal blev behovet for arbejdskraft større, og herved begyndte danskerne at deltage i importen af slaver fra Afrika.
Slaver som handelsvare
På Guldkysten i Afrika havde Danmark i 1661 etableret Fort Christiansborg, som oprindeligt blev oprettet som handelsstation. Dette gjordes for at få del i handlen med guld og elfenben, og til gengæld solgte man f.eks. geværer, brændevin, tekstiler og knive. Senere blev også slaver en del af handlen på Guldkysten og i slutningen af 1600-tallet var efterspørgslen på slaverne kraftigt stigende. Danmark deltog også i denne handel, da slaver var en oplagt arbejdskraft til plantagerne på De dansk-vestindiske øer. Herved startede den danske deltagelse i den transatlantiske slavehandel, som foregik på en rute fra Guldkysten til De vestindiske øer.
Danskerne fragtede således produkter fra De dansk-vestindiske øer til København og fortsatte herfra til Guldkysten med danske eksportvarer, som hovedsageligt blev byttet for slaver. Slaverne blev sejlet til de danskejede øer som ny arbejdskraft til plantagerne - trekantshandlen var hermed etableret!
Trekantshandlen spidser til
Som følge af den nye lov, som forbyder importen af slaver til De vestindiske øer, ser denne lukrative trekantshandel nu ud til at se sin afslutning om godt 10 år. Dette kan have fatale følger for handelshusenes og Danmarks fremtidige handelssituation.
Kilder:
Politikens Etbinds Danmarks Historie, Benito Scocozza & Grethe Jensen, Gyldendal
Kulturmøder i Dansk Kolonihistorie, Marianne Rostgaard & Lotte Schou, Gyldendal
Danske Tropekolonier, Søren Flott & Thomas Laursen, Jyllands-Postens Forlag
Kilder:
Politikens Etbinds Danmarks Historie, Benito Scocozza & Grethe Jensen, Gyldendal
Kulturmøder i Dansk Kolonihistorie, Marianne Rostgaard & Lotte Schou, Gyldendal
Danske Tropekolonier, Søren Flott & Thomas Laursen, Jyllands-Postens Forlag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar